Rugbrød – uden rug, men en masse af det gode

– Okay, det er mest tyveri, men vi elsker simpelthen Sarah B’s lækre brød. Faktisk så meget, at vi har spicet dette allerede fantastiske brød op. Nu uden gluten, men med mere protein.

135g hele solsikkefrø

90g hele hørfrø

30g hele græskarkerner

65g hele hasselnødder

160g flager – f.eks. glutenfri havregryn, boghvedeflager eller hvad du ellers kan finde

2 spsk. chiafrø

3 spsk. FiberHUSK

10-15g sojasovs (eller 1 tsk. fint salt, men soja giver en finere farve)

1 æg (tilføj flere, hvis du vil have mere protein i brødet, men husk at så skal du tilsætte mindre vand)

4-5 spsk. hampeproteinpulver (og/eller hele afskallede hampefrø)

1 spsk. ahornsirup

3 spsk. smeltet kokosolie

350 ml. vand

Nøddebrødet

1. Sarah B rører det hele sammen i sin bageform. Vi plejer at samle alle de tørre ingredienser i en skål. Dvs. vej følgende ingredienser af op i en stor skål: solsikkefrø,  hørfrø, græskarkerner, hasselnødder, flager, chiafrø, hampprotein og Husk.

2. Fyld et litermål med 350 ml. vand, slå ægget ud i. Rør rundt. Hæld soja, ahornsirup og kokosolie i. Rør rundt.

3. Hæld væsken op til de tørre ingedienser i skålen. Rør rundt, så alt er blevet fugtigt. Fyld op i en rugbrødsform med bagepapir. Eller en silikoneform.

4. Sæt i køleskabet og vent et par timer – eller mere.

5. Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter.

6. Tag brødet ud og ud af formen. Læg det ind igen med den modsatte side opad. Du kan bare lægge det direkte på risten på bagepapir. Du behøver ikke bruge formen mere. Bag i yderligere 30-35 minutter – eller indtil det ser sprødt og lækkert ud.

7. Det sværeste: Vent til det er kølet. Og opbevar det i køleskab og/eller fryseren.

 

Der er lukket for kommentarer.